Løberknæ

Hvad er løberknæ og hvad kan du gøre ved det?

I denne artikel vil vi kigge nærmere på fænomenet ”løberknæ”.  Det er en diagnose vi hører mere og mere i Danmark – og ofte et navn vi hører i forbindelse med skader relateret til træning og især løbe træning. Er du i tvivl om du er ramt af løberknæ?  Læs med her og find ud af det.

Hvad er et løberknæ – og hvorfor opstår det?

For at forstå hvad et løberknæ er, er det nødvendigt lige at skitserer anatomien omkring låret og knæet. På ydersiden af vores lår, har vi et langt bindevævsbånd, som hedder ”tractus iliotibialis” som løber fra kanten af vores hofteskål og hæfter på øverste del af underbenet, på ydersiden, lige under knæet.

Under tractus iliotibialis (TI) sidder en lille slimsæk og til sammen udgør disse to anatomiske strukturer de vigtigste elementer der fremkalder løberknæet.

Hvis vi udsætter benet for gentagende og langvarrige gentagelser af f.eks. løb, cykling eller marchgang vil der opstå en masse gnidning imellem vores TI-bånd og det knoglefremspring der er ved knæet. Problemet det kan skabe er at ved mange gentagelser, så irriterer vi den slimsæk der sidder under TI-båndet og derved kan der skabes en betændelsestilstand i denne. Der er altså her tale om en såkaldt ’overuse’ skade, da problematikken opstår ved overbrug/forkert brug og ikke ved et direkte traume.

Af andre årsager til opståelsen af løberknæ kan nævnes:

– Malalignment, som b.la. kan opstå hvis knæskallen trækkes skævt eller en knogle står nogle millimeter skævt.

– Problemer med foden, så som overpronation.

– Nedsat kraft i lår og balle muskler.

 

Symptomer på løberknæ:

– Smerter på ydersiden af knæet, der tager til i intensitet over tid.

– Smerten forværres ved tryk på området.

– Smerten vil opstå efter relativt kort tid, når der løbes.

– I starten vil smerten primært mærkes ved løb ned af bakke.

 

Hvor mange lider af syndromet løberknæ?

Der findes ingen decideret opgørelse over for mange der rammes af løberknæ.

Såvel motionister som professionelle kan rammes.  Lidelsen er klart overrepræsenteret i grupper af langdistance løbere (½ maraton og længere) samt langdistance cykelryttere.

Hvordan stilles diagnosen?

Der er i dette tilfælde tale om en såkaldt ’klinisk diagnose’, hvilket betyder at diagnosen kan stilles af såvel læger, fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle. Diagnosen stilles på baggrund af typiske symptomer og specielle test af lår og knæ. I tvivlstilfælde kan området med fordel ultralydsscannes for at få indblik i hvad der skaber smerten.

Hvordan kan løberknæ behandles – og hvad kan du selv gøre?

Behandlingen indledes med det alle der elsker der sport hader at høre: ”Hvile”. Området skal aflastes og betændelsen behandles. Betændelsen kan hjælpes på vej ved brug af NSAID – husk altid at rådfører dig med din læge, inden behandling med NSAID påbegyndes.

Når betændelsen har lagt sig og smerterne så småt har fortaget sig, så skal der langsomt bygges op igen. Hvis du er løber, så er det vigtigt at starte med løb i let terræn. Løb gerne på blødt underlag så som grusstier. Du må endelig ikke opstarte på samme niveau som du var på før skaden. Det er vigtigt at du igen bruger tid på at bygge langsomt op og tilvænne TI-båndet til belastningen, så skaden ikke opstår igen.

Det kan for nogen være en fordel at få hjælp til at kigge på skovalg, så det sikres at der løbes i det optimale fodtøj, der passer til netop din løbestil.

Derudover kan du arbejde med at styrke muskulaturen omkring din core, baller og lår. Desuden kan der arbejdes med udstrækning af låret og ballernes muskler. (billede af udspænding af ballen, da dette også vil udspænde TI båndet)

Artiklen er skrevet i samarbejde med Kasper Thornton, fysioterapeut.