Rebekka

Massør og afspændingsterapeut Rebekka.

Giv din krop og sind et tiltrængt break når du får massage af vores skønne massør Rebekka.

Som behandler og person er jeg imødekommende, nysgerrig og undersøgende. Jeg bestræber mig efter, at skabe et rum hvor der er plads til dig som klient, og hvor du kan føle dig tryg. Du vil som klient også opleve nærvær, hvor du vil blive lyttet til og hvor dine grænser respekteres.

Jeg masserer efter dine behov, og hvad der opstår undervejs i behandlingen. Med det mener jeg, at du vil få en unik massage, som jeg tilpasser dig og din krop. Jeg går gerne i dybden hvis behovet er for det, men fokuserer også på, at massagen bliver behagelig og afslappende for dig.

Som massør er jeg omhyggelig og fører et roligt tempo, da jeg synes det er vigtigt for klienten på briksen, at kunne mærke hele sin krop og dermed føle sig samlet.

Rebekka afspændingsterapeutMit navn er Rebekka og jeg uddanner mig som psykomotorisk terapeut. Jeg har nu afsluttet behandlingsdelen og er helt færdig i sommeren 2018. Jeg er 25 år og har siden gymnasiet rejst meget rundt og mødt en masse mennesker for, at finde ud af hvad jeg vil. Da jeg opdagede psykomotorikuddannelsen faldt det hele på plads for mig, da det jeg elsker at gøre er, at hjælpe andre bedst muligt.

Erfaringsmæssigt har jeg haft klienter både på skolen, i praktik og i klinik. Jeg har haft klienter som selv er under uddannelse, og en del sygeplejersker da min praktik var på nordsjællands hospital. Jeg har haft klienter i forskellige aldersgrupper og med forskellige behov.

Jeg har stødt på lidt af hvert i den tid jeg har behandlet, og har tilegnet mig en del erfaring med især hovedpiner, stress, rygproblemer og kroniske smerter.