Spændingshovedpine

Spændingshovedpine og migræne.

Har du ofte hovedpine? Måske lider du af en af de to mest normale hovedpiner, men der er hjælp at hente!

MigræneMigræne er en slags alvorlig hovedpine, hvor man får pulserende smerter af voldsom styrke. Hovedpinen ledsages typisk af kvalme og opkastninger og varer typisk 4 timer til flere døgn. Under migræneanfald er man overfølsom overfor lys og støj. Tilstanden forværres desuden ved fysisk aktivitet.

Omtrent en halv million danskere lider af migræne – heraf er 3 ud af 4 kvinder – og hver dag finder ca. 16.500 migræneanfald sted i Danmark.

Spændingshovedpine er en almindelig form for hovedpine, der giver trykkende smerter i begge sider af hovedet.

Spændingshovedpine rammer ca. 78 % af befolkningen, hvoraf 10 % har hovedpine mindst én gang om ugen.

For 150.000 danskere er spændingshovedpinen kronisk, hvilket vil sige, at de har hovedpine mindst halvdelen af alle årets dage.

Hvad er spændingshovedpine?

Spændingshovedpine er hovedpine af let til moderat styrke der som regel mærkes i begge sider af hovedet. Smerten beskrives tit som at være presserende eller trykkende, eller som om man har et bånd omkring hovedet der strammes til i løbet af dagen. Spændingshovedpine forværres ikke ved fysisk aktivitet, og man er ikke syg og utilpas med kvalme og opkastninger, som det er tilfældet ved migræne.

Man kender ikke de præcise årsager til spændingshovedpine, men man har mistanke om, at spændingshovedpine hænger sammen med muskelsmerter, stress og forkerte arbejdsstillinger. Faktorerne der provokerer spændingshovedpine er meget individuelle og hos nogle patienter er der slet ingen provokerende faktorer. Derfor handler det i høj grad om selv at identificere faktorerne (se vores artikel om hovedpine). Skyldes spændingshovedpinen muskelsmerter, kan massage i mange tilfælde forebygge anfald af spændingshovedpine.

I modsætning til f. eks migræne – hvor kvinder rammes hyppigere end mænd – er der en ret ligelig fordeling af anfaldene mellem mænd og kvinder, når det drejer sig om spændingshovedpine.

Migræne og spændingshovedpine  skidt for forholdetSpændingshovedpine er som regel forbigående og kommer kun af og til. Derfor er de fleste der lider af spændingshovedpine i stand til at passe deres arbejde, selvom deres livskvalitet kan være nedsat pga. de hyppige anfald.

Når spændingshovedpinen på denne måde er episodisk, er den i høj grad bestemt af forskellige faktorer, f. eks fødevarer, livsstil, søvn m.fl.. Derfor kan den afhjælpes/forebygges ved at identificere de udløsende faktorer.

Kronisk spændingshovedpine er, hvis du har hovedpine mere end halvdelen af årets dage. Kronisk spændingshovedpine er kun sjældent provokeret af forskellige faktorer.

Spændingshovedpine bliver typisk kronisk pga. en fejlkodning i nervesystemet der medfører overfølsomhed i hjernens opfattelse af smerte. Årsagerne kender man ikke endnu, men det skyldes sandsynligvis en kombination af arv og miljø.

Hvad er migræne?

Migræneanfald er en meget alvorlig type hovedpine, hvor man oplever pulserende smerter af voldsom styrke i hovedet.

Anfaldene opstår oftere hos kvinder end mænd, fordi østrogen har betydning for udviklingen af migræne. Mange kvinder oplever f. eks migræne i forbindelse med deres menstruation, fordi der sker en ændring i deres hormonstatus. Mænd oplever sjældnere migræne, fordi de ikke på samme måde har en variation i deres hormonstatus. Man differentierer mellem to typer migræne:

  1.      Migræne med aura (klassisk migræne) har forvarsler (aura) i form af syns- og føleforstyrrelser der bygges op over ca. 30 minutter. Synsforstyrrelserne opleves typisk som flimrende og lysende figurer i synsfeltet, mens føleforstyrrelserne opleves som snurren i fingre og ansigt der breder sig over få minutter.

I sjældne tilfælde kan man også få lammelser, svimmelhed og talebesvær. Symptomerne opstår, fordi hjernens blodgennemstrømning stiger i de områder af hjernebarken der udløser aurasymptomerne. Blodgennemstrømningen normaliseres, når aurasymptomerne stopper, hvorefter hovedpinen (som regel) begynder.

  1.      Migræne uden aura (almindelig migræne) har ikke forvarsler og blodgennemstrømningen er normal under hele forløbet. Denne form for migræne er langt mere hyppig.

Man begynder som regel at opleve migræneanfald i puberteten. Anfaldene forekommer indtil 40-50 års alderen, hvorefter migrænen som regel aftager. Man får stillet diagnosen migræne, når man har haft mindst 5 anfald, som opfylder følgende kriterier:

  • hovedpine og migræneVarede fra 4-72 timer
  • Havde mindst 2 af følgende kendetegn:
  1. Smerte kun i den ene side af kroppen
  2. Pulserende smerte
  3. Moderat til stærk smerte
  4. Forværring under fysisk aktivitet.
  • Havde mindst 1 af følgende symptomer:
  1. Kvalme og/eller opkastning
  2. Lys- og lydoverfølsomhed.

2 ud af 3 personer har sjældne anfald af migræne, mens 1 ud af 3 har anfald en gang om måneden eller oftere.

Hvilke årsager er der til migræne?

Arv har stor betydning for risikoen for at udvikle migræne, f. eks er 2/3 af alle tilfælde af migræne med aura arveligt betonet. Det tilsvarende tal for migræne uden aura er 1/3.

Det er imidlertid forskellige påvirkninger i miljøet der udløser anfaldene. Anfaldene opstår som følge af et biokemisk miskmask i kroppen. De stressfaktorer der sætter reaktionerne i gang kan være mange, og de er meget individuelle. Dvs., at det der kan provokere migræneaffald hos en person, ikke nødvendigvis provokerer migræneanfald hos en anden.

Rygning, alkohol, for lidt eller for megen søvn og stress er imidlertid velkendte provokerende faktorer for migræneanfald, men også visse fødevarer, som f. eks chokolade, citrusfrugter, ost, alkohol og rødvin, kan udløse migræne. Stort forbrug af smertestillende piller, hjertemedicin eller p-piller kan også udløse migræneanfald.

Hvordan behandler man migræne?

Ligesom med spændingshovedpine handler det om at identificere de faktorer der udløser dine migræneanfald, hvis du vil forebygge dine migræneanfald.

Når man har et migræneanfald hjælper det typisk at opholde sig i et mørkt og køligt rum, evt. med et køligt omslag om panden. Derudover kan man tage almindelig smertestillende medicin.

Man kan desuden få decideret migrænemedicin, hvis almindelig smertestillende medicin ikke hjælper. Migrænemedicin er imidlertid kun til deciderede anfald og kan ikke bruges forebyggende. Migrænemedicin har desuden ofte en række bivirkninger.

Forebyggende behandling er derfor den bedste behandling mod migræne. Man har fundet ud af at beta-blokkere kan reducere både hyppighed og intensitet af migræneanfaldene hos ca. 60-70 % af patienterne. Man bør imidlertid aldrig indlede et forløb med beta-blokkere – eller lignende produkter -uden at føre samråd med sin læge.

Kilder:

sundhed.dk/

videnskab.dk