Springerknæ

Hvad er et springerknæ – og hvorfor opstår det?

springerknæI vores sidste artikel kiggede vi nærmere på løberknæet. Nu er det igen tid til en artikel og denne gang kigger vi på en lidelse som ligger i samme nabolag, men så alligevel er noget andet. Denne gang kigger vi på ” springerknæ ”.

Ligesom med løberknæet, så skal der en smule anatomi til, for at forstå springerknæ. Vores store lårmuskel, også kaldet quadriceps, består af 4 muskler. Alle disse muskler løber hen over lårbenet og hæfter sig på den øverste del af knæskallen.

For at der skabes forbindelse mellem øverste og nederste del af knæskallen, findes der en sene der løber over knæet og hæfter på den øverste del af skinnebenet. Funktionen af denne sene er at overføre kraften som vi kan lave med lårmuskulaturen, når vi strækker benet.

Når vi igennem sport laver en masse gentagende bevægelser, så belaster vi vores muskler, sener og led. Når vi kigger på springerknæet, så taler vi om at der opstår en betændelsestilstand i knæskalssenen, som beskrevet ovenfor. Betændelsen opstår på grund af små bristninger i senen, som skabes over tid ved gentagende bevægelser som hop og spark, hvor der udvikles enorm kraft henover vores knæ.

Springerknæ kan oftest indeles i 4 faser.

  1. I første fase vil du mærke begyndende smerter ved træningsophør.

  2. I anden fase vil du mærke smerter under træning – evt. allerede fra starten af træningen.

  3. I tredje fase vil du mærke smerten såvel under træning som i hvile.

  4. I sidste fase vil der opstå en hel eller delvis overrivning af din knæskalssene.

Så for at opsummere, så ses springerknæet oftest i sportsgrene der involvere spring (håndbold, basketball, vollyball m.m.) og spark (fodbold, kampsport m.m.)

Men det kan selvfølgeligt også opstå ved andre overbelastninger.  For højt gear og for lav saddelhøjde på cyklen kan f.eks. også udløse springerknæ.

Symptomer på springerknæ.

  • Smerter ved bevægelse eller berøring af knæskalssenen, oftest lige under den nederste spids på knæskallen.
  • Smerte ved løb/gang ned ad bakke eller trappe.

Hvor mange lider af syndromet springerknæ?

Der findes ingen decideret opgørelse over for mange der rammes af springerknæ.

Lidelsen er klart overrepræsenteret blandt idrætsudøvere, især hvis sporten indeholder flere momenter af spring og/eller hårde landinger.

Hvordan stilles diagnosen?

Der er i dette tilfælde tale om en såkaldt ’klinisk diagnose’, hvilket betyder at diagnosen kan stilles af såvel læger, fysioterapeuter og andre sundhedsprofessionelle. Diagnosen stilles på baggrund af typiske symptomer og specielle test af lår og knæ. I tvivlstilfælde kan området med fordel ultralydsscannes for at få indblik i hvad der skaber smerten.

 

Hvordan kan springerknæ behandles – hvad kan du selv gøre?

Hvis springerknæet er i fase 1-3, vil der behandles med aflastning og smertedæmpning samt senere genoptræning og forebyggelses træning.

Udstrækning af lårets muskulatur.

Ligesom med andre tilstande hvor der er betændelse tilstede, så er det vigtigt at vi ikke bare kører på med træningen, men at der tages forbehold for skaden og knæet får godt med hvile. Der anbefales aldrig totalt træningsophør, men lyt til kroppen og reagér herefter. Der kan evt. suppleres med NSAID for at nedsætte betændelsen – men husk altid at snakke med din læge, før en behandling med NSAID igangsættes.

behandling af springerknæI forbindelse med smertedæmpende behandling af springerknæ, synes der at være god effekt af massage af lårets muskulatur, senen samt udspænding heraf.  Vi bruger især sportsmassage med tværgående massage samt triggerpunktsbehandling af lårmuskulaturen.  Er det mere akutte smerter kan disse forsøges at dæmpes med is.

I forbindelse med genoptræning og den forebyggende træning er det rigtig vigtigt at få udspændt vores store lårmuskel. Derudover kan det anbefales at træne alternative sportsgrene under genoptræningen. Her kunne svømning og cykling i lavt gear være ideer. Der bør aldrig være smerter forbundet med din (genop)træning og derfor er det rigtig vigtigt at du lytter til din krop.

Artiklen er skrevet i samarbejde mellem Rasmus og Kasper Thornton, fysioterapeut.